Udendørs sauna – Alt hvad du skal vide

Udendørs sauna - saunahytter

Rigtig mange danskere har fået øjnene op for de komfortable udesaunaer, og det er der gode grunde til. Varme, velvære og ro – det får du nemlig med en udendørs sauna. Den høje varme og lave luftfugtighed samt udsigten til den omkringliggende natur skaber de perfekte rammer for lidt wellness og afslapning i en travl dagligdag.

Overvejer du at investere i en udendørs sauna, vil dette blogindlæg guide dig gennem de forskellige udendørs saunatyper og deres gode sundhedsfordele samt vejlede dig i, hvad du skal taget stilling til, inden du selv køber.

Hvilke saunatyper findes der?

Har du søgt lidt rundt efter en udendørs sauna, er du sikkert stødt på flere forskellige typer. Hos SagaTrim tilbyder vi lækre saunatønder og saunahytter samt saunavogne med trailer af bedste kvalitet, så du altid får de bedste saunabesøg.

Saunatønde

Vælger du en saunatønde, får du en rund og rummelig sauna, der passer ind i enhver have. En saunatønde kan benyttes året rundt, hvilket gør den perfekt til dig, der savner en god varme i månederne med frost og sne.

Mange saunatønder er opdelt i et forrum til omklædning og et saunarum. Det gælder også vores Premium Saunatønde til offentlig brug, som er fremstillet i kraftigt skandinavisk gran. Plankerne er samlet i fer og not, hvilket tilsammen sikrer en god holdbarhed og tæthed.

Med en saunatønde er du sikret top funktionalitet. Dens cirkulære form skaber mindre volumen end de traditionelle firkantede saunaer, da formen danner et naturligt flow af luften. Det betyder, at opvarmningstiden betydeligt reduceres, så du hurtigere kan tage saunaen i brug.

På mange spaophold vil du kunne slappe af i en saunatønde på stranden med en god udsigt til bølgen blå. I vores saunatønde får du et kig til den flotte og fredelige natur gennem de kantede eller runde gavlvinduer, så selv en lang arbejdsuge får et dejligt strejf af spa og wellness.

Saunahytter

Med en saunahytte kan du bringe ægte nordisk velvære og afslapning ind i din have i de kolde vintermåneder.

En saunahytte er bygget op som en hytte. Du kan vælge at svøbe dig i din badekåbe og tage turen indefra og ud til saunahytten, eller du kan investere i en sauna med forrum, hvor du kan klæde om.
Som udgangspunkt er hytterne fremstillet af træ, og valget af træsort har stor betydning for saunaens udseende, men også for dens holdbarhed og vedligeholdelse.

Ønsker du en saunahytte hjemme i din baghave, har vi hos Saga Trim et bredt udvalg af lækre modeller i forskellige størrelser og designs. Fælles for saunahytterne er, at de produceres i kraftigt tømmer, hvilket gør dem slidstærke og langtidsholdbare. Med en saunahytte er du derfor sikker på at kunne nyde godt af saunaen fordele i mange år.

Saunavogn med trailer

En saunavogn med trailer giver dig de samme fordele som en saunatønde og -hytte, hvor som helst du har lyst. Du kan nemt transportere udesaunaen til netop den ønskede placering, hvilket bl.a. betyder, at du kan nyde godt af den på dine ferier.
En mobil saunavogn fører utallige muligheder med sig og kan let tilpasses netop dine behov.

Sundhedsfordelene ved en udendørs sauna

Det er især de mange sundhedsfordele, der får folk til at investere i en udendørs sauna. Regelmæssige saunabesøg er nemlig yderst sundt for hjertet og mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, lungebetændelse og forhøjet blodtryk.

De høje temperaturer er også særdeles gode for dit generelle ve og vel, da det sætter gang i din svedproduktion. Når du sveder, renser du din krop for giftstoffer og forhindrer dem i at ophobe sig og derved ødelægge dine celler.
Dertil forbrænder du kalorier, når du sveder, fordi kroppen skal bruge energi på at få blodet til at løbe ud i hudens yderste lag for at skubbe sveden ud.

I dag sætter vi langt større fokus på velvære og mental sundhed, hvilket også er den helt store årsag til, at flere og flere danskere anskaffer sig en udendørs sauna. Miljøet i saunaen bidrager til at sænke vores stress niveau og hjælper os med at få trukket vejret helt ned i lungerne.

Kort fortalt er der mange gode grunde til at anskaffe en sauna til udendørs brug, både hvad angår den mentale og fysisk sundhed.

Hvilken sauna skal du vælge?

Da der er mange muligheder at vælge blandt hvad angår udesaunaer, kan det være vanskeligt at træffe det rette valg. Alle saunaer er forskellige, og derfor skal du stille dig selv nogle spørgsmål, inden du investerer:

  • Hvor stor skal saunaen være? Skal der kun være plads til dig selv, eller er den også til familie og venner?
  • Hvor skal din sauna placeres?
  • Hvilken type og form opfylder dine behov?

Overvejer du dette grundigt, skaber du det rigtige grundlag for at finde i den perfekte sauna for dig.

Vælg mellem traditionel brændefyret ovn og elvarme

Udover at tage stilling til de ovenstående punkter er det også vigtigt at overveje, hvilken saunaovn som din udendørs sauna skal varmes op af el eller en traditionel brændefyret ovn. Den ovn, du vælger, får nemlig stor indflydelse på din samlede saunaoplevelse.

Brændefyret ovn

Holder du af høje temperaturer og en ægte følelse af afslapning, er en brændefyret ovn valget for dig. Træduften og den levende ild skaber en hyggelig og autentisk saunaoplevelse, hvilket tiltaler rigtig mange.

Derudover muliggør en brændefyret ovn, at du kan placere saunaen hvor som helst, da den ikke kræver strømtilslutning. Det betyder, at du får en meget mobil sauna, hvilket er en af de største fordele ved denne type ovn.

Dog er der også vigtige ting, du skal have for øje. En sauna med en brændefyret ovn kræver tilladelse og godkendelse fra en autoriseret skorstensfejer. Da ovnen benytter brænde, vil du også skulle stå for rengøring samt opbevaring af brændsel. Dertil kan det være sværere at styre temperaturen og holde den på den ønskede temperatur. Husk også at tage hensyn til dine naboer.

Elvarme

Ønsker du ikke at skulle tænke på rengøring, opbevaring og sving i temperaturer, bør du vælge elvarme. Det gode ved en elektrisk ovn er, at den sikrer en hurtig og effektiv opvarmning af saunaen samt en stabil varme – hvis du altså har en strømforsyning nogenlunde tæt på.

Lidt af den autentiske fornemmelse går tabt, men du slipper til gengæld for den krævende rengøring. Alt, du derfor behøver at gøre, er at koncentrere dig om at koble af og geare ned i de lækre og varme omgivelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies - Vi bruger cookies til at personalisere din brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan vores hjemmeside bliver brugt samt målrette markedsføring. Denne information deles med tredjeparter. Du giver dit samtykke til vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside. Læs mere om Saga Trims persondata politik, hvor du også kan tilbagetrække dit samtykke.