Viser alle 4 resultater

Tilbud
18.738 DKK 12.500 DKK

- Model 2020

- Selvgenererende

- Max. brugervægt 180 kg. 

UDSOLGT!
Tilbud
11.995 DKK 9.995 DKK

- Model 2020

- Luftmodstand

- Dual Action system

UDSOLGT!
21.238 DKK

- Professionel model

- Justering af belastning i håndtag

- Lav indstigning

Tilbud
18.738 DKK 15.000 DKK

-   25 belastningstrin

-   Multistyr med 3 positionsmuligheder

-   Selv-genererende

Accordion title

Motionscykler

Når det gode vejr endelig velsigner os med sit selskab, er der ikke noget bedre end en lang og dejlig cykeltur, hvor man virkelig mærker solens stråler varme ansigtet, mens vinden dejligt afkøler hele kroppen. Men hvad så med de dage, hvor regnen siler ned, og vinden føles som piskeslag i ansigtet? Man vil jo allerhelst undgå at droppe træningen, men motivationen er måske ikke lige helt i top, når dagene er grå og skyerne tunge!

Længe inden crosstrainere, romaskiner og andre multimaskiner var motionscykler fast inventar i alverden fitnesscentre og samtidig også utroligt populære i mange hjem – og med god grund.

Motionscykler i høj kvalitet

Måske har du allerede haft en kondicykel, der ikke virkede så godt, hvilket nok var mere demotiverende end motiverende. Men der er sket meget med udviklingen af kondicykler de sidste 20 år, da de nu er blevet meget mere avancerede, samtidig med at de blevet mere holdbare og mere pladsbesparende.

Hos Saga Trim fører vi mærker som Nautilus, Schwinn, Stamina, Tunturi og Kettler, der alle er kendte for at producere træningsmaskiner i højeste kvalitet til ethvert forbrug – uanset om det er professionelt udstyr til de mest populære kæder af træningscentre, eller til private, der gerne vil have en pladsbesparende hjemmetræningsmaskine, som let og bekvemt kan bruges i hjørnet af stuen eller på altanen derhjemme.

I takt med at teknologien er blevet bedre, kan det også være sværere at vælge den helt rigtige kondicykel til sit behov. Normalt kan man sige, at de billigere udgaver har basale funktioner såsom forskellige modstandsniveauer og et par forskellige programindstillinger, hvorimod middelklasse-cyklerne er mere solide og laver mindre støj. De helt dyre, professionelle maskiner er meget mere avancerede og har ofte brugerprofiler og forudindstillede digitale programmer, der passer til ethvert behov, hvad end dit mål er toning af muskler eller optræning af konditionsniveauet.

Tre overvejelser du bør gøre dig, inden du køber en cykel:

–          Hvor meget vil du spendere på en kondicykel? Pris kan være en stor faktor, men som nævnt tidligere, er der også fordele ved en dyrere cykel.

–          Hvor meget plads har du til cyklen? Skal du bare have dig en lille manuel sag, der kan stå i hjørnet af din stue, eller har du plads og overskud til            en elektronisk og programmerbar cykel?

–          Hvilken position vil du sidde i? Skal det være en cykel, hvor din ryg er oprejst, som mere simulerer en bycykel, eller skal det være en cykel, der              minder mere om en racercykel, hvor du sidder foroverbøjet?

Træning der er sjov og effektiv

Når man påbegynder et træningsprogram, gælder det først og fremmest om at finde en træningsform, man synes er sjov og spændende, og som ikke er så demotiverende, at man giver op efter et par uger. Det er netop dette, der gør motionscyklen til et perfekt og meget populært valg – især blandt dem, som ikke er så rutinerede i træningscenteret, eller for dem, som lider af skader i knæet, ryggen eller andre led, hvor for eksempel et løbebånd vil gøre mere skade end gavn.

 

Hvor crosstrainere og ellipsemaskiner kan være svære at overskue for nybegyndere, er en kondicykel meget let, da man jo egentlig bare skal springe på og begynde at træde i pedalerne.

Er du stadig ikke overbevist om, at en motionscykel lige er noget for dig, så har vi listet tre gode grunde herunder!

  1. Underholdning

Selvom cykling er en af de sjovere træningsformer, er der stadig nogle, der kan føle sig umotiverede under træningen, og som derfor konstant kigger på klokken for at se, hvornår de grusomme 30 minutters træning er overstået. Men fordi en motionscykel står stille, og du ikke skal baske med arme og ben, som hvis du skal løbe, kan du tilmed udnytte træningstiden til at få catchet op på de sidste nye afsnit af din yndlingsserie på Netflix – alt sammen mens du cykler. Så kan træning da heller ikke blive bedre, vel?

  1. Pengebesparende

Det kan virke som en stor mundfuld at betale så mange penge for en motionscykel, men hvis du laver lidt hovedregning, kan du hurtigt finde ud af, at pengene hurtigt er tjent ind igen, når du modregner de mange hundrede kroner, du sparer hver måned på dit abonnement i fitnesscenteret. Se det hellere som en investering i dit velbefindende, end en udgift!

  1. Tidsbesparende

At planlægge ture til træningscenteret kan tage tid. Nogle arbejder jo også på tidspunkter, hvor det faktisk kun kan lade sig gøre at træne i de sene aftentimer. Med en motionscykel i hjemmet, kan du træne når som helst på dagen, og du sparer endda tiden på turen ned til selve centeret. Så hellere nå en effektiv time når det lige passer, i stedet for at bruge en masse tid på at transportere dig til og fra træningscentret, så hele skemaet bliver for presset!

Gratis rådgivning og hurtig levering

Vi håber, vi kan hjælpe dig lidt på vej til at finde den cykel, der passer til lige netop dig. Har du brug for mere rådgivning, er du velkommen til at kontakte os telefonisk eller på e-mail. Har du mulighed for det, så vil vi gerne se dig i vores fysiske butik på Mileparken 30 i Herlev, hvor vi har 700m2 af alverdens bedste fitnessudstyr, så du både kan snakke med os personligt og afprøve de forskellige cykler inden køb. Her kan du også se om der er andet, du kunne tænke dig. Vi har også et stort udvalg af for eksempel crosstrainere og multimaskiner, så uanset hvad du leder efter, kan du helt sikkert finde noget – også hvis du leder efter alternativer til motionscykler.

Vi har netop lanceret en ny netbutik! Er der noget der ikke ser rigtigt ud eller opstår der funktionsfejl, så kontakt os meget gerne, TAK :)