Rummet er skabt med fokus på æstetik og velvære, og de naturlige materialer giver en rolig og eksklusiv atmosfære, der indbyder til både træning og afslapning.
Loftet er udført i elegant egetræ og vi har sørget for matchende egetræsribber og fået specialproduceret egetræsballetbarre samt egetræsopbevaringssystem til yogatilbehør i bæredygtig kork. Med et gulv fra Everoll sortimentet i sandfarve, har vi fuldendt det naturlige udtryk.
Resultatet er blevet et luksuriøst, inspirerende motionsrum, som skaber en varm og harmonisk stemning, hvor design og ydeevne går hånd i hånd. Perfekt til gæster, der ønsker at kombinere komfort, kvalitet og effektiv træning under opholdet på Hotel The Square.

