Privat sauna

Det gennemgående valg af termoasp giver saunaen et varmt og elegant udtryk, mens de specialbyggede bænke og træbeklædning skaber en rolig og sammenhængende atmosfære.
Den store glasfront åbner saunaen op mod resten af rummet og understreger det moderne, arkitektoniske udtryk. Integreret LED-belysning fremhæver træets struktur og skaber en behagelig stemning.
Bag træbeklædningen er der desuden integreret skjulte infrarøde varmefolier, som giver mulighed for en behagelig og mere indirekte varmeoplevelse, uden at det går på kompromis med saunaens rene og eksklusive design.
Saunaovnen er en Tylö Crown Elite der kombinerer høj ydeevne med et stilrent design, der passer perfekt ind i indretningen.
Resultatet er en moderne luksussauna, hvor termoasp, glas, lys og gennemførte detaljer smelter sammen til en komplet wellnessoplevelse i hjemmet.