Når du investerer i en romaskine til hjemmet, er to faktorer afgørende for, om du bliver glad for dit valg: hvilken modstandstype maskinen benytter, og hvor komfortabel og naturlig bevægelsen føles under træning. Der findes flere typer modstand, og de adskiller sig både i følelse, støjniveau, vedligeholdelse og pris. Her deler vi vores erfaringer, så du kan vælge rigtigt – baseret på dine behov, dit ambitionsniveau og den plads, du har til rådighed.
Hvorfor er modstandstypen vigtig?
Modstandstypen i en romaskine bestemmer, hvordan det føles at trække håndtaget. Det påvirker rytme, belastning, støjniveau og hvor realistisk rooplevelsen er. Nogle typer føles mere som roning på vand, mens andre er mere jævne eller mekaniske. Hvis modstanden ikke matcher dit behov, kan det enten blive for hårdt, for ensformigt – eller simpelthen for kedeligt til, at du bruger maskinen regelmæssigt.
De fire mest almindelige modstandstyper
Luftmodstand
Luftmodstand er den mest udbredte type i professionel sammenhæng. Modstanden skabes af en stor vifte, der sætter luft i bevægelse, og jo hårdere du trækker, desto mere modstand oplever du. Det giver en dynamisk, progressiv belastning, som tilpasser sig dit output.
Denne type modstand føles meget naturlig og er velegnet til både korte og lange træningspas. Ulempen er, at den støjer en del sammenlignet med andre typer. Det kan være en faktor, hvis du bor i lejlighed eller skal træne i nærheden af andre.
Romaskiner som Concept2 benytter luftmodstand og er derfor ofte foretrukket af roklubber og seriøse hjemmetrænere.
Vandmodstand
Vandmodstand simulerer roning på åben vand og skaber modstand via et roterende kammer fyldt med vand. Jo hurtigere du trækker, jo større bliver modstanden. Det føles glidende, blødt og meget realistisk.
Vandmodstand er typisk lydsvag og har en beroligende “vandplasken”-lyd, som mange opfatter som motiverende. Du får en mere æstetisk og rolig træningsoplevelse. Ulempen er, at vandtanken kræver en smule vedligeholdelse, og maskinerne er ofte tunge.
WaterRower-serien er et godt eksempel på denne type og egner sig særligt til dig, der vil træne ofte og sætter pris på design, ro og komfort.
Magnetisk modstand
Magnetisk modstand fungerer ved, at magneter bremser et svinghjul. Modstanden er konstant og justeres typisk elektronisk. Det giver en meget stille og vedligeholdelsesfri drift, men føles mindre dynamisk end luft og vand.
Fordelen er især lavt støjniveau og lav friktion, hvilket er oplagt til træning tidligt om morgenen eller i lejlighed. Det kan dog opleves som mindre motiverende, fordi modstanden ikke varierer i takt med din kraft.
Denne type bruges ofte i billigere modeller, men findes også i mere avancerede hybrider.
Hybridmodstand (luft + magnet)
Nogle moderne modeller kombinerer luft og magnet. Her får du den glidende, progressive følelse fra luftmodstanden kombineret med støjsvag regulering og programmer fra den magnetiske modstand. Det gør det muligt at have forudindstillede træninsgprogrammer med præcis belastning og samtidig få realistisk feedback i bevægelsen.
Disse modeller er ideelle, hvis du ønsker alsidighed, og de passer til alt fra HIIT til langdistance-træning.
Komfort: mere end bare et blødt sæde
Når vi taler komfort på en romaskine, handler det ikke kun om sædet. Det handler om hele bevægelsens kvalitet. Glideskinnen skal være lang nok til, at du kan strække dig fuldt ud – især hvis du er over 185 cm. Sædet skal køre jævnt uden friktion, og håndtaget skal være blødt, men solidt, så du ikke får vabler eller overbelaster håndled.
Fodpladerne bør være justerbare, så du kan finde en naturlig position. Samtidig skal remmene holde foden fast uden at klemme.
Affjedring, vibrationsdæmpning og maskinens generelle stabilitet har også indflydelse. Hvis maskinen gynger, vibrerer eller støjer unaturligt, bliver oplevelsen dårligere – og du får sværere ved at holde rutinen.
Find den rigtige modstandstype til din romaskine
Forskellen på modstandstyper mærkes bedst i praksis. Vandmodstand giver en jævn og rolig følelse, der minder om roning på vand – ideel, hvis du prioriterer en mere naturlig bevægelse og lavt støjniveau. Luftmodstand passer godt til dig, der vil træne med høj intensitet og ønsker en dynamisk oplevelse. Magnetisk modstand er ofte det rette valg, hvis du bor i lejlighed eller lægger vægt på støjsvag drift og minimal vedligeholdelse.
Da komfort og modstand opleves forskelligt fra person til person, anbefaler vi, at du besøger showroomet i Herlev. Her kan du prøve modellerne og få personlig rådgivning, så du finder den løsning, der passer bedst til dine behov.

