Hvilket løbebånd er bedst ?

Nautilus T628 løbebånd

I dag er der flere og flere mennesker, der har fået øjnene op for fordelene ved at træne derhjemme. For manges vedkommende betyder det, at du ikke skal afsætte ligeså meget tid til træningen. Du kan nemlig bare gå hen til dit træningsrum eller træningsstation, når du har tid. Du slipper altså for at køre til og fra fitnesscenteret.

Hvis du er glad for at løbe, er der derfor også god grund til at få dit eget løbebånd derhjemme. På den måde har du altid mulighed for at løbe, lige når det passer dig. Hvis du overvejer at købe dit eget løbebånd, skal du naturligvis vide, hvordan du vælger det rette. Det kan du læse meget mere om i det følgende.

Disse egenskaber skal du kigge efter

Når du gerne vil købe et løbebånd, er der nogle specifikke egenskaber, som du bør kigge efter. Det drejer sig om følgende:

  • Den maksimale hastighed
  • Den maksimale stigning
  • Motorens styrke
  • Størrelsen
  • Funktionerne
  • Prisen

Når det kommer til løbebånd, går pris og kvalitet ofte hånd i hånd. Det betyder dog ikke, at du ikke kan finde en god maskine til en overkommelig pris. Men du bør helt klart blive afklaret med, hvilke egenskaber du har brug for, og hvilke egenskaber der blot er rare at have. Derudover bør du også beslutte dig for et budget. Tilsammen vil det gøre det langt nemmere for dig at træffe det rette valg.

Derudover kan det også være en god idé at læse nogle løbebånd tests. Her kan du få et overblik over, hvilke maskiner der klarer sig godt i praksis.

Den maksimale hastighed

Alle løbebånd har en maksimal hastighed. Her er det en god idé at vide, hvad du gerne vil bruge maskinen til. Hvis du for eksempel laver mange intervaller, har du formentlig brug for en maskine, der kan opnå en relativ høj hastighed. Hvis du derimod mere løber længere strækninger, behøves du muligvis ikke en maskine med ligeså høj fart.

For de fleste løbebånds vedkommende er den maksimale hastighed cirka 20 km/t. Hvis du gerne vil have en maskine, der er endnu hurtigere, bør du tage et kig på Impulse RT700 Treadmill, som vi forhandler her på siden. Den kan komme helt op på 25 km/t.

Den maksimale stigning

Flere løbebånd giver dig også mulighed for at justere hældningen på båndet. På den måde har du mulighed for at variere din løbetræning, så du ikke kun løber fladt. Hvis der er mulighed for at justere hældningen på maskinen, vil du typisk kunne vælge at indstille hældningen mellem 0 til 15%.

Hvis du leder efter et løbebånd med hældning, kan du med fordel overveje at købe Bowflex Løbebånd 56, som vi sælger her på siden. Det har en hældning på helt op til 20%. Oven i hatten har maskinen også – som en af de få på markedet – en nedadgående hældning.  Derfor kan du få maskinen til at hælde ned af med en såkaldt ‘decline’ på -5%.

Motorens styrke

Det er løbebåndets motor, der gør båndet i stand til at køre både jævnt og stabilt ved samtlige hastigheder. Styrken vil typisk være opgivet hK/KW, hvilket til dels er misvisende. Det er nemlig antal momenter, der er afgørende for motorens evne til at trække båndet. Desværre er der endnu ikke en fælles EU-standard for denne måling.

Hvis du derfor gerne vil være på den sikre side, er det altid en fordel at gå efter en motor med så mange hK/KW som muligt. Alternativt er det en god idé at afprøve maskinen, så du kan teste motoren i praksis.

Blandt vores modeller er især Nautilus T628 Løbebånd Black kendt for sin stærke motor på 3 hK, hvilket giver båndet en momentstærk motor. Derfor er denne model også et godt valg, hvis du vil være sikret en momentstærk motor, der ikke svigter.

Størrelsen

Når du gerne vil købe et løbebånd til hjemme-brug, bør du også kigge på maskinens størrelse. Det gælder både båndets vægt såvel som dens bredde og højde. Du skal sikre dig, at dit gulv kan holde til den vægtklasse, som dit løbebånd er i. Ligesådan skal du naturligvis også sikre dig, at løbebåndet passer til det rum – eller den del af rummet – hvor du gerne vil placere det.

Hvis du har småt med plads, kan det være en fordel med foldbart løbebånd. I så fald er det også en god idé, at maskinen ikke er for tung, så den er nemmere at håndtere.

Funktionerne

Inden for løbebånd kan du finde alt fra de helt simple modeller, hvor du blot kan trykke start og stop til de mere avancerede af slagsen med tv-skærm og løbeprogrammer. Her er det en god idé at have dit budget in mente, fordi flere funktioner ofte er mere rare at have end decideret nødvendige.

Hvis du har et relativt stort budget, har du muligheder for at få flere fede funktioner. Her kan det blandt andet være en god idé at tjekke Bowflex Løbebånd 56, som vi har blandt vores sortiment. Det er en virkelig lækker maskine, der blandt andet er udstyret med en 21,5“ HD Touchscreen. Derfor har du også mulighed for at gå på internettet via løbebåndet. Her kan du blandt andet vælge at streame en film eller serie, mens du træner.

Bowflex Løbebånd 56 giver dig også mulighed for at modtage coaching og feedback, mens du træner. Det er en fantastisk mulighed for at holde motivationen oppe under træningen.

Prisen

Som nævnt afhænger dit valg naturligvis også af dit budget. Nogle mennesker har råd til at købe det største og bedste, hvorimod andre er mere prisbevidste.

Hvis du gerne vil have et godt løbebånd med de nødvendige funktioner til en overkommelig pris, kan du med fordel tage et kig på Peak Fitness Smart+ Løbebånd Black. Det er en kompakt maskine, som du kan få til en ganske fornuftig pris. Derudover kan du også slå maskinen sammen, så den ikke fylder særligt meget, når du ikke bruger det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *